Chokolade trøfler med blåbærdrys

image

 

Chokolade trøfler med blåbærstøv

Julen 2015 nærmer sig med hastige trin.

Dog ikke hurtig nok, hvis du spørger mig.

Glæder mig allerede som et lille barn.

Har derfor tyvstartet med lækkerier til den dejligste måned på året.

Chokolade skal der til i december, hermed en lille lækker sag: Chokoladetrøffel med blåbærstøv.

 

Opskrift (ca. 30 trøfler)

250 g mørk chokolade

1 1/2 dl fløde

2 spsk flydende glukose

50 g smør

blåbærstøv

evt. sølvstøv i anledningen af jul

Chokoladen hakkes fint og kommes i en skål.

Fløde og glukose koges op i en lille gryde og hældes over den hakkede chokolade. Pisk til chokoladen er smeltet. Tilsæt smør og pisk videre til en ensartet chokolademasse. Lad stå ved stuetemperatur 1 time.

Kommes herefter i en sprøjtepose og form kugler på et stykke bagepapir.

Sæt chokoladekuglerne på køl i ca. 2 timer.

Tril til sidst chokoladekuglerne i blåbærstøv og drys med sølvstøv.

Opbevares på køl.

image,

 

Follow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *