Chokolade/chili panna cotta med hindbærsorbet

juli 2015 013

En panna cotta lavet af den pureste mørke kakao, den absolut bedste kakao, Valrhona.

I skøn forening med chili, der giver en overraskende eftersmag.

Hertil en frisk, sommerlig hindbærsorbet og hindbær curd.

Du får opskriften her, der mætter 4 munde:-D

Opskrift

Panna cotta

  • 2 blade husblas
  • 300 ml fløde
  • 40 g sukker
  • 30 g kakao, Valrhona
  • 1/2 tsk chilipulver

Udblød husblas i rigeligt koldt vand.

Kom fløde, kakao, sukker og chilipulver i en gryde og varm op til kogepunktet, mens der piskes. Tag herefter gryden af varmen og tilsæt den udblødte husblas.

Si blandingen og fordel den i 4 skåle eller dybe tallerkner.

Hindbærsorbet

  • 250 g hindbær
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 dl vand
  • 110 g sukker

Kom vand og sukker i en gryde og varm op til sukkeret er opløst. Kom hindbær og citronsaft i gryden og kog igennem. Si hindbærblandingen og afkøl før den køres på ismaskine.

Hindbær curd

  • 60 g smør
  • 50 g sukker
  • 50 g hindbær
  • 1 æg

Kom smør, sukker og hindbær i en skål over et vandbad. Pisk til sukkeret er opløst.

Tag skålen af varmen og pisk ægget i.

Sæt skålen tilbage på varmen og pisk blandingen til det tykner. Afkøl.

 

Hindbærsorbet og hindbær curd fordeles på panna cottaerne. Pyntes med friske hindbær, frysetørret hindbær og rød skovsyre.

 

 

Follow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *