stout panna cotta med chokolade mousse og karamelliseret pærer

panna cotta 004efter adskillige forsøg på at finde frem til den helt perfekte panna cotta, lykkedes det mig at finde den helt ideelle cremede udgave med stout.
panna cotta kan laves i et utal af variationer, det følger i den nærmeste fremtid, de skal alle prøves, spises og nydes.

her en variation med stout, chokolade mousse, karamelliseret pærer og en kanel crumble.

opskrift

panna cotta til 4 personer

  • 350 ml fløde
  • 80 g sukker
  • 100 ml stout
  • et nip salt
  • 2 blade husblas

chokolade mousse

  • 200 g mørk chokolade, hakkede ( jeg brugte CALLEBAUT 57.7%)
  • 250 ml fløde

kanel crumble

  • 65 g hvedemel
  • 50 g smør
  • 25 g sukker
  • 1 tsk kanel

karamelliseret pærer

  • 150 g sukker
  • 40 ml vand
  • 2 pærer

panna cotta: udblød husblas i koldt vand. opvarm fløden i en gryde til kogepunktet. Smelt sukkeret i en anden gryden til det bliver en mørk karamel. Pisk den opvarmede fløde i sukkeret. Tag gryden af blusset og pisk stout og salt i. vrid vandet fra husblassen og pisk den i flødeblandingen. fordeles herefter i 4 skåle, der stilles på køl i ca. 3-4 timer til panna cottaen er sat.

kanel crumble: tænd ovnen til 180 grader ved varmluft. klargør en bageplade med bagepapir. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor og blendes til det er blandet. spred blandingen jævnt ud på bagepladen og bag i 5-6 minutter, hvorefter der røres rundt i crumblen og sættes tilbage i ovnen et par minutter. Når crumblen er gylden tages den ud af ovnen og afkøles.

Chokolademousse: den hakkede chokolade smeltes over vandbad. rør i chokoladen med en metal ske til en jævn masse og afkøl et par minutter. pisk fløden til en let skum. rør chokoladen i flødeskummen. rør kun til flødeskum og chokolade lige er blandet.

karamelliseret pærer: smelt sukkeret i en gryde til karamel. pisk vandet i og tag gryden af blusset. skræl pærerne og lav små kugler med et parisiennejern(kuglejern). vend pærer kuglerne i den varme karamel og rør rundt, så de bliver karamelliseret. tages op med en gaffel.

servering: form chokoladen moussen i kugler eller quenelle med en ske og fordel i de 4 panna cotta tallerkner. pynt med de karamelliseret pærer kugler og kanel crumble.

 

Follow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *